Europas førende, største og ældste
Danforel er et privatejet aktieselskab med ca. 140 ansatte. Vi er Europas førende, største og ældste producent af røget ørredfilet.
Siden grundlæggelsen i 1939 har Danforel arbejdet målrettet på at opnå den bedst mulige kvalitet i vores produkter. Derfor har vi stram kontrol med hele processen fra opdræt til den varmrøgede filet sendes til butikkerne.
Vi kan dagligt producere op til 120.000 forbrugerpakker på vores 15.000 m2 fabrik i Grindsted, Danmark. Hovedparten kommer fra vores egne seks akvakulturanlæg. Alle vores fisk er ASC-certificeret for ansvarligt opdræt.
Effektiv produktion med dedikerede medarbejdere
Vi har forkortet processen fra levende fisk til færdigt produkt mest muligt, fordi frisk fisk sikrer den bedste smag, de sundeste produkter og den højeste kvalitet.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en positiv virksomhedskultur. Medarbejderne hos Danforel har en imponerende høj anciennitet – især målt med den øvrige branche. Hos Danforel arbejder vi for at give medarbejderne afvekslende arbejde, ligesom vi løbende efteruddanner og udvikler medarbejderne.
Ansvarlig for et godt miljø
Hos Danforel lever vi af naturen. Vi ved, at hvis vi skader naturen, ødelægger vi vores eget fundament. Vi hører hjemme i Danmark, som har én af verdens skrappeste miljølovgivninger, og vi gør en stor indsats for at minimere miljøpåvirkninger af vores produktion. Samtidig med at vi producerer rene, sunde produkter.
Det handler om at vi bruger, cirkulerer og returnerer vandet rent og renset. Vi har kort transporttid til de dambrug, hvor vi opdrætter vores ørred. Vi lægger vægt på såvel et godt arbejdsmiljø som et lavt energiforbrug i vores produktionsanlæg. Vi bruger hele fisken og vi afleverer al slam fra opdræt til bioforgasning.
Fakta:
Certificeringer
Alle vores fisk er ASC-certificerede. Det garanterer blandt andet, at de er opdrættet ansvarligt i forhold til det omkringliggende miljø og naturen, og i forhold til foder og dyrevelfærd. ASC-certificering er underlagt streng kontrol. Vores økologiske fisk er desuden godkendt af både dansk, tysk og EU økologimærke.
Se Danforels seneste fire kontrolrapporter.